Tre gode råd til, hvordan du undgår at miste dine vigtige data

I dag benytter vi vores computer til forskellige formål. Computeren bliver tændt i vores fritid, men også i arbejdsrelaterede sammenhænge, og derfor er der også typisk lagret vigtige data på vores computer. Dette kan være alt fra billeder fra den sidste familieferie og personlige oplysninger til vigtige opgaver og regnskaber. Derfor er det væsentligt, at vi passer godt på disse data, da vi alle har hørt om tilfælde, hvor en computer enten er blevet stjålet, eller er gået i stykker, hvor den pågældende har mistet vigtige data.

Læs derfor med i artiklen, og få tre gode råd til, hvordan du undgår at miste dine vigtige data.

Benyt dig af Dropbox
Det første råd er, at vi vil anbefale dig at gemme dine data online og altså i skyerne. På denne måde vil du altid kunne gendanne dine data fra en anden computer, hvis enten din harddisk eller din computer går i stykker. En populær tjeneste der tilbyder dig at gemme dine data online, er Dropbox. Med Dropbox kan du holde dine data beskyttet og gemt, og samtidig synkronisere dine data med andre brugere på Dropbox.

Invester i en ekstern harddisk
Det er altid en god idé have flere sikkerhedskopier af dine data, og derfor kan vi varmt anbefale dig at investere i en ekstern harddisk, USB-nøgle eller lignende ekstern enhed. Med en ekstern harddisk kan du selv løbende og manuelt lave backups af dine filer.

Lav en systemafbildning
Har du mange vigtige programmer liggende på din computer, kan du med stor fordel lave en systemafbildning, der er en sikkerhedskopi af blandt andet dine programmer og personlige data. Med denne type sikkerhedskopi gemmer du mere end dine vigtige data, og hvis uheldet skulle være ude, kan du også gendanne programmer og apps fra computeren.

Alt i alt findes der forskellige ting, som du kan foretage dig, så du ikke mister vigtige data. Vi håber, at du med disse tre råd har fundet inspiration til at tage en eller flere backups af dine data.

Udgivet i Blog

I arkiv

Kompatibel med Chrome, Firefox og Explorer